Behandling af fodsvamp i Randers med laserterapi | Klik i Randers C

Fodsvamp og behandling af fodsvamp

Det er ikke helt ualmindeligt, at man i perioder af livet kan blive ramt af fodsvamp.

Vi har alle sammen helt naturlige svampe på huden, men i nogen tilfælde kan de blive til gene for os.

Symptomer og årsag på fodsvamp

Fodsvamp starter ofte imellem tæerne og ses som rødme og løst hud, ofte også med svigen pga. revner.

Fodsvamp kan dog også opstå øvrige steder på fødderne og med de samme symptomer, rødme og løs hud samt med en meget irriterende kløe.

Fodsvamp giver derudover en karakteristisk sur/sødlig lugt, og er dermed årsagen til de flestes ”sure tær”.

Fodsvamp opstår ofte pga. øget varme og fugt, tit pga. snævert og dårlig åndbart fodtøj, f.eks. kondisko og /eller pga. bare tæer i skoene eller strømper af kunststof. Det kan også være, at man dagligt befinder sig et meget vådt eller fugtigt miljø.   

Behandling af fodsvamp hos fodterapeut, Klinik Pia Maltha, i Randers

Fodsvamp kan i almindelighed behandles ved hjælp af et svampemiddel, som kan købes i håndkøb på apoteket f.eks. LAMISIL. Dette påsmøres de angrebne områder 1-2 gange dagligt i 8-14 dage.

Fodsvamp kan dog også behandles meget effektivt med Laserterapi. Vi tilbyder Laserterapi i klinikken, både i forbindelse med fodbehandling og som selvstændig behandling.

Hvis det ikke forsvinder ved disse behandlinger eller i specielt voldsomme tilfælde skal du konsultere sin læge for podning og videre behandling.

Forebyggelse af fodsvamp

En af de helt store syndere ved fodsvampangreb er, at mange glemmer at tørre sig helt tør imellem tæerne, og også ved lilletåen. Evt. kan du have skiftesko og rene tørre strømper med på arbejde og skifte midt på dagen. Brug gerne åbne sandaler lige så snart, det er varmt nok.

Har du haft fodsvamp, kan svampen sidde i strømper og sko. Smid strømperne ud eller vask dem ved 60 grader. Sprøjt Atamon eller lignende svampemiddel i skoene og lad dem tørre helt op eller kassér skoene og køb nye med bedre udluftning og plads.

Du kan også forebygge ved at tage fodbad med 1 spsk. Atamon i vandet eller 10-20 dråber af Tea Tree Oil.

Pia Maltha
Indehaver

Har du ikke mulighed for at komme på klinikken pga. sygdom eller funktionsnedsættelse kan behandlingen foregå hjemme hos dig. Kontakt klinikken for denne mulighed.

Alle behandlingerne er individuelle og specialiseret ud fra dine problem områder og behov. Lagen og håndklæder lånes i klinikken.